Tillidsrepræsentant i staten

På statens område forhandler CFU de generelle aftaler for alle statsansatte.

De generelle aftaler omfatter de forhold som gælder for alle statsansatte. Det kan være løn, arbejdstid og regler vedrørende tillidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg.

CFU består af OAO, SKAF (Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab) og Akademikerne.

OAO forhandler en fælles overenskomst for alle LO-forbund i staten, mens de enkelte forbund indgår organisationsaftaler der vedrører særlige forhold for de enkelte personalegrupper.

Du kan finde de generelle aftaler forhandlet af CFU og OAO på OAO's hjemmeside.

Husk at anmelde dit tillidshverv

Når du er valgt som tillidsrepræsentant, skal dit tillidshverv anmeldes. Når du er blevet lovligt anmeldt, vil din lokalafdeling kontakte dig, så du kan blive klædt på til dit tillidshverv.

Har du spørgsmål til anmeldelsen, skal du kontakte din lokalafdeling.