Selvvalgt efteruddannelse - AMU

Ved selvvalgt efteruddannelse skal du søge tilskud via Dansk El-Forbund. Herefter skal din arbejdsgiver elektronisk godkende, at betingelserne for selvvalgt efteruddannelse er opfyldt.

Når din ansøgning er godkendt, får du tilsagn om, at du kan få tilskud. Du får svar på din ansøgning efter højst 10 hverdage.

Når du har fået tilsagn om, at du kan få tilskud, kan du sende fakturaen for kursusafgiften til Dansk El-Forbund. Så betaler Dansk El-Forbund, og du eller din virksomhed behøver derfor ikke selv at lægge ud.

Efter du har været på kursus, skal du selv indsende dokumentation for, at du har gennemført kurset - senest en måned efter udgangen af det kvartal, du har været på kursus. Herefter udbetales tilskuddet.

Læs mere

Ønsker du at vide mere om selvvalgt efteruddannelse, kan du læse pjecen, vi har linket til længere nede på siden.

Ansøg om selvvalgt uddannelse

Du kan downloade tilmeldingsblanketter her fra siden. 

Har du spørgsmål, så kontakt din lokalafdeling.